Cricket street 38




Cricket Street 38 er et stort hus med 3 etager og 11 værelser, huset ligger ca. 10 minutters gå gang fra Brisbane centrum. Størstedelen af dem der bor i huset, er studerende fra forskellige lande. Lige nu bor vi 3 Danskere, 2 Belgiere, 1 Brasilianer, 2 Franskmænd, 1 Australier og 1 fra Zimbabwe. Dermed er der mange forskellige kulturer, hvilket gør huset til et spændende og lærerrigt sted at bo. Der er udskiftning i huset ca. hver 6 måned, nogle rejser hjem og der kommer dermed nye spændende mennesker til huset.

Frank Redmond som er ejeren af huset, ejer også et andet hus. Dette hus ligger dog lidt længere væk fra centrum, på en gade ved navn Jubilee Street og det tager ca. 10 min. at, komme dertil i bus. Der er stor forskel på de to huse, men prisen er den samme.

Huset på Cricket Street er lidt gammelt og minder lidt om et rigtigt hustle. På nederste etage bor jeg og tre andre. Vi har fælles køkken, bad og toilet og udgang ud til terrassen og poolen. På midterste etage er der også 4 værelser og her er der også fælles køkken, bad og toilet. Men køkkenet deler de dog med de 3 andre på øverste etage, da der ikke er et køkken der, men derimod et bad og toilet og en fælles tv stue. Derudover er der i huset 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler. Da jeg først ankom til huset syntes jeg, at der var meget beskidt. Men mig og de andre danskere tog sagen i egen hånd og gjorde rent i køkkenet den første dag. Derefter har der været rent nok og vi har forsøgt at holde det ved lige.


Udsigt fra vores dejlige vej.

Jeg har ikke selv været i huset på Jubilee Street endnu, men jeg har hørt fra de andre der har været der, at det er mere nyt og moderne. Der er f.eks. Aircondition, hvilket vi desværre ikke har på Cricket Street. Derudover så deler de et toilet to og to, hvorimod vi må deles 4 om et toilet. De har dog ikke en pool som vi har, hvilket virkelig er rart, at have på de varme solskinsdage.



Det skal lige siges at Brisbane er kendt for, at have kakerlakker og masser af firben og gekkoer. Dermed kan det ikke rigtigt undgås, at støde på dem engang imellem. Som tiden går, vænner man sig til det. :0)                 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar