B:
Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution,
herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning.
- hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med
billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den
placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken
international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens
overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den
tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der
forældrebetaling/brugerbetaling? Hvilke faggrupper arbejder i institutionen. -
Normering
Præsentation
af Petrie Terrace State School:
Petrie
Terrace State School, er en forholdsvis lille statsejet skole med ca. 180
elever hvoraf 22 elever er diagnosticeret med diagnoser såsom autisme, asperger
syndrom, indlæringsvanskeligheder eller sproglige vanskeligheder. Skolen ligger
på en bakket villavej i Paddington området, nær Brisbane indre by.
Skolen
arbejder ud fra en behavioristisk tilgang. I og med at de bruger straf og
belønning som metode. Dette gør de ved f.eks. at give børnene warnings og time
outs, hvis de har gjort noget forkert og grade cards, klistermærker og diplomer
hvis de har gjort noget godt. Derudover har de en Behavior-management policy
som indebærer, at alle medarbejder på skolen har en flowchart for god opførsel
og kan ud fra den belønne de børn som gør noget godt, med en såkaldt GOTCHA
award– som er et lille gult diplom for god opførsel.
Petrie
Terrace State State School er en såkaldt primary school, hvilket vil sige, at
man kun har klasser fra prep og op til 7 klasse, derefter skal man videre i
high school. På skolen bliver der undervist i fagene engelsk, matematik, fysik,
musik, billedkunst, svømning, idræt, samfundsfag, miljø og sundhed. Derudover
bliver eleverne i 5, 6 og 7 klasse også undervist i tysk og alle elever kan
frit vælge om de vil gå til religion undervisning. Religionsundervisningen
består af kristendom eller bahai som er en slags moral religion, hvor børnene
lærer om god opførsel mm. religionsundervisningen bliver afholdt, af frivillige
to gange om ugen og er dermed gratis og uforpligtende.
Hver fredag
morgen bliver der afholdt assemblies i hallen, som er en slags morgen sang /
samling. Her er der eleverne fra year 7 der holder taler, rektoren giver
beskeder og så bliver der delt diplomer ud til de elever der har gjort noget
ekstraordinært i løbet af ugen. Derudover bliver der bedt skole bøn og sunget
samhørigheds sange, deres egen sang hedder f.eks. ”our little town”.
Undervisningen
på skolen starter hver dag kl. 8:50 og slutter igen kl. 15:00 og der imellem er
der to lunch pauser, den første fra kl. 11:00 til kl. 11:45 og den anden fra
kl. 13:30 til kl. 14:00.
Skolen har
en filosofi om at børnene lærer meget af, at være sammen med hinanden på tværs
af aldrene og klasserne er derfor delt op i multialdersgrupper således:
Prep
|
Year 1-2
|
Year 3-4
|
Year 5-6
|
Year 7
|
Udover disse
multiklasser er der også en support class, som er ligesom en dansk speciel
klasse og mange af eleverne med intellektuelle vanskeligheder befinder sig her.
På skolen bliver der båret skoleuniform, dette er
umiddelbart ikke et krav men de fleste gør det alligevel. Grunden til at
eleverne bærer skoleuniform er til dels fordi det er en tradition i Australien,
og til dels også fordi at det er lettere for lærerne at have styr på eleverne,
hvis de befinder sig udenfor skolen.
Men den væsentligste grund til at eleverne bærer
skoleuniformen er, at den er designet til at beskytte imod solen de farligste
steder på kroppen og den er derudover også lavet i et behageligt materiale, som
ikke er for varmt og som børnene samtidig også kan bevæge sig i.
Skoleuniformen kan købes på skolen i uniformshoppen,
som holder åbent hver fredag fra kl. 8:30 til kl. 9:00. En skoleuniform koster
ca. 250 danske kroner.
Udover skoleuniformen er der et krav om, at alle
elever har hat på når de befinder sig udenfor. Ligesom med skoleuniformen er
dette også, på grund af beskyttelse imod solen. På skolen går de meget op i, at
børnene lever op til dette krav og de har derfor en politik der hedder ”No hat,
no play, policy”. Altså kan man ikke lege udenfor, hvis man ikke har en hat.
Dette gælder ikke kun eleverne, men såmænd også de ansatte, som selvfølgelig
skal være gode rollemodeller overfor eleverne og også bærer en hat.
Børnene på skolen kommer fra et højt middelklasses
miljø og kun omkring 5% kommer fra lavere sociale lag. Dermed er der en del
forældre der arbejder meget og de har så tilbuddet om at få deres barn passet
før skole, efter skole og i skoleferier i Jabiru, som er et pasningstilbud der
minder meget om en dansk SFO. Jabiru bliver afholdt i hallen på skolen. Hallen
bliver brugt til mange forskellige formål såsom, idræt, musik, religion,
assemblies mm. Og bliver derfor kaldt for multi-purpose hall.
Foruden jabiru, er der en masse aktiviteter til
rådighed for eleverne uden for skolen såsom sport, dans, ture med klatring,
sejlture mm.
”Mine” klasser:
Da jeg startede på skolen fik jeg lov til, at prøve at
være i nogle forskellige klasser i den første uge, så jeg derefter ville være
bedre rustet til, at kunne vælge efter hvad der passede mine behov for at nå
mine mål.
Da jeg så i slutningen af ugen skulle vælge, kunne jeg
ikke rigtigt beslutte mig, fordi der var to klasser som jeg syntes var meget
interessante. Jeg fik derfor lov til, at være i dem begge to. Jeg valgte prep
og year 1-2 fordi, at jeg havde en god kemi med lærerne og følte mig godt
tilpas i klasserne.
Prep står for preparatory year og er et slags
forberedelses år. Børnene skal være fyldt 5 år inden den 30 juni, i det år de
starter i prep og dermed er aldersgruppen fra 4 til 5 ½ år.
I prep er der 20 elever, 1 classroom teacher og 1
teachers aide ( hjælpelærer ). Undervisningen i prep er tilrettelagt som en
legebaseret undervisningsform, hvor børnene får lov til at opleve og lære i et
kreativt miljø. Dette indeholder højtlæsning, puslespil og spil,
bevægelseslege, maling og tegning mm. Prep minder derfor lidt om en dansk
børnehave.
Year 1-2 er en multialdersblandet klasse med 25 elever,
hvor børnene er i alderen 6-8 år. Undervisningen foregår med et fast skema,
hvor børnene skal nå lidt ind under alle de forskellige fag. En dag kunne
f.eks. se sådan ud:
Onsdag
|
|
9:00 – 9:30
|
Forældre læsning/hjælp
|
9:30 - 10:00
|
Year 2, soundwaves / year 1, skrivning
|
10:00 – 11:00
|
Matematik
|
11:00 – 11:45
|
Lunch / frokost
|
11:45 - 12:45
|
Litteratur time
|
12:45 – 13:30
|
Litteratur rotation
|
13:30 – 14:00
|
Lunch/ frokost
|
14:00 – 15:00
|
Fælleslæsning
|
I klassen har vi en elev med autisme, og han bruger disse hårde bamser når han skal slappe af.
Mål og værdier:
En af Petrie
Terrace State Schools største værdier er inklusion og som de skriver på deres
hjemmeside så er deres muligheder for at støtte børn med specielle lærings
behov en styrke i deres institutionskultur. Derudover har de et mål om at ville
udvikle et miljø, hvor alle deltagende, elever, familier og medarbejdere oplever
en form for tilhørsforhold og dermed tager ansvar for sig selv, andre og for
skolen. De arbejder endvidere på at opbygge en kultur som indeholder klare
forventninger, retfærdighed, positive relationer, naturlige konsekvenser og
logiske forklaringer.
Som nævnt
tidligere så har skolen en filosofi om, at børnene lærer meget af at være
sammen på tværs af deres aldre. De har derfor udviklet et program kaldet Peer
suport program, som omhandler et program som kører to gange om året i 30
minutter om ugen. Dette indebærer at de ældre elever er sammen med de yngre
elever og underviser dem i emner, såsom konfliktløsning, venskab, god opførsel
etc.
I og med at
der på skolen befinder sig en del over intelligente børn, har de udviklet en
metode til at identificerer disse. Metoden kaldes for the gifted and talented
checklist for teachers. Deres vision for disse intelligente børn er nemlig, at
de skal føle sig værdifulde og værdsat i et læringsmiljø, som både udfordrer
dem og støtter dem i, at forblive intelligente og udvikle en passion for
livslang læring.
Administrative
system:
Øverst oppe i det
australske system sidder statsministeren af Queensland (Anna Bligh), under
hende sidder Minister of education, som fungerer ligesom en
undervisningsminister. Denne såkaldte Minister
of education har ansvaret for skolesystemet og står for at lave love og
bekendtgørelser dertil. Derefter kommer department of education and training, som
har til ansvar at stå for finansieringen af skolerne. Som tidligere nævnt er
Petrie Terrace State School en stats skole og inden for hver stat er der nogle
love og regler der gør sig gældende.
Petrie Terrace State
School får årligt 35.000 australske dollars for at drive skolen, dette
indebærer selvfølgelig at de skal følge nogle love, regler og retningslinjer,
som Department of education and training udsteder. Skolen har fri råderet over
pengene, og udover det får de vand, varme og elektricitet betalt af staten. For
at kunne undervise skal lærerne ifølge loven Education (Queensland College of
Teachers) act 2005 have en tilladelse til at undervise og være registreret i
staten Queensland. Derudover skal lærerne have foretaget et baggrundscheck hos
politiet.
Indenfor Queensland
Governments Department of Education and Training er det nogle retningslinjer
for hvordan lærerne skal interager med eleverne, samt for hvordan lærerne skal
planlægger, bedømme og reflekter over de curriculums de laver for deres
klasser. Et Curriculum er en plan over hvad deres elever skal lærer i de
enkelte fag. Under Queensland Governments Department of Education and Training
kommer så director general som har til ansvar at tage sig af det politiske
f.eks. hvor mange elever der må være fordelt på skolen. Herunder er også
”school of conduct” som står for skolens overordnede regler. Under disse kommer
metropolitan regional director, som har til ansvar at beslutte hvordan skolen
skal køre i regionen, hvilket vil sige at andre regioner i Queensland kan vælge
at kører deres skoler på andre måder, så længe at de følger de overstående
regler. Herefter kommer så the assistent regional director, som har til ansvar
at stå for supervision af rektorerne på de 66 skoler der findes i Queensland.
De har løbende kontakt og kommer ud på skolen 2-3 gange om året, hvor der
bliver snakket om skolens budget og om hvordan eleverne klarer sig på skolen og
om hvor tilfredse personalet og forældrene er med skolen. Dette bliver der
sendt spørgeskemaer rundt om.
Der bliver desuden
hvert år afholdt en NAPPLAN – test, af børn i 3., 5. og 7. klasse. NAPPLAN står
for National assessment program literacy and numercy. Her bliver elever i hele
Australien testet i matematik, læsning og skrivning. Og man kan herefter
sammenligne deres resultater på landsplan og så finde ud af hvilke skoler der
klarer sig bedst. Med dette synes jeg, at der bliver stillet uendelige store og
måske endda uopnåelige krav til disse elever og deres kunnen.
Skolens
samfundsmæssige funktion består i at undervise børnene i fagene engelsk,
matematik, fysik, musik, svømning mm. Derudover bliver der også gjort meget ud
af at opdrage børnene til gode samfundsborgere, ved at lærer dem om normer og
værdier. Skolens slogan lyder således ”Knowledge,
Citizenship and Self-Respect” og de går meget op i at børnene respekterer sig
selv, respekterer andre og respekterer skolen og bruger i den sammenhæng
mottoet ”Respect for self, respect for others and respect for place”. Mottoet
bliver ofte brugt i forbindelse med, at forklarer børnene at de har taget et
dårligt valg/gjort noget forkert, eller hvis de har taget et godt valgt/gjort
noget rigtigt. Mottoet er noget børnene bliver ”opflasket” med fra de starter
på skolen så de fleste børn har stiftet bekendtskab med det fra en tidlig alder.
Udover dette er skolens primære formål også at give omsorg og stimulation, og
skabe et udfordrende miljø, hvor alle børn har mulighed for at opnå deres
største potentiale, akademisk, socialt, fysisk og psykisk.
Brugerbetaling:
I og med at skolen er en statsskole, er det gratis for
børnene at gå der og der er dermed ingen brugerbetaling. Derimod skal der dog
betales for bøger, skoleuniform/tilbehør såsom hat, chairbag, og biblioteks
taske og for forskellige aktiviteter såsom, svømning, ridning og lejrskole.
Forældrene betaler ca. 200 australske dollar om året som dækker de ovenstående
udgifter.
Normering:
Petrie
Terrace State School er en almindelig folkeskole, men det som der gør den
særligt speciel er at den er en af de eneste skoler i området der rummer et så
højt antal børn som er intellektuelt udfordret, set i forhold til antallet af
børn som går på skolen. Som nævnt tidligere så går der ca. 180 elever på skolen
og til disse elever er der ansat 8 teachers, 7 teachers aids, 3 special aids
teachers, 1 head of special education teacher som er ansat lige under rektoren,
hun tager sig af samtaler med de ansatte, studerende, forældre etc.), 1 rektor,
2 kontordamer og 1 pedel. Udover disse fuldtidsansatte, så har de også folk fra
forskellige faggrupper ansat, som kommer et par gange om ugen. Der er 1
bibliotekslærer, 1 tysk lærer, 2 musiklærere, 1 idrætslærer og en lærer som
underviser to sprogene elever i engelsk.
Derudover har de også forskellige fagpersoner til rådighed såsom,
psykologer, sprogkonsulenter, ergoterapeuter etc.
Hvis man
kigger på børnegruppen med specielle behov finder man at skolens ressourcer
ikke rigtigt matcher denne gruppe, da hvert barn med behov for ekstra støtte
kun har 2,5 time med en hjælpelærer tildelt om ugen. For nogle af disse børn er
det slet ikke nok, da nogle af dem kræver konstant støtte. Dermed skrider det
lidt imod deres egen vision om, at alle børn har ret til læring og udvikling af
deres fulde potentiale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar