Institutionens pædagogik

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

 

Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

Størstedelen af de ansatte på Petrie Terrace State School, er uddannede lærere. Udover lærere er der hjælpelærere - (teacher aids). En teacher aide er en slags assistent for læreren, som tager sig af det praktiske f.eks. indhenter materiale til undervisningen. Derudover så er en teacher aide også en person som yder ekstra støtte og omsorg, for de børn der har det lidt sværere end andre børn. Man behøver ikke at have en uddannelse for at arbejde som en teacher aide, men man har mulighed for at tage ”certificate 3 in childrens services” også kaldet ”Certificate of early childhood” som giver færdigheder i arbejdet med børn i alle aldre.

På nuværende tidspunkt er der 11 lærere som udover lærer uddannelsen, som tager 3 år, har videreuddannet sig til bachelor of education som tager 4 år. Det er nu blevet et krav at man som lærer har denne bachelor of education grad. Derudover er der tre ansatte på skolen der har uddannelsen Master of education, som tager to år ekstra på universitetet og er den højeste uddannelse inde for lærer faget og dermed også den uddannelse som rektoren besidder.

Derudover er der også 3 special aide teachers og 1 suport teacher. Special aide teachers arbejder i special enheden, med børnene med særlige behov. De har alle tre en general undervisnings kvalifikation (lærer) og en HD i specialundervisning – (Graduate diploma in special education) som svarer til 4 år.  Som Support teacher, som jo egentlig bare er et andet ord for Teacher aide, er man ikke forpligtiget til at have nogen kvalifikation, men det er dog gavnligt at man har lidt erfaring inden for specialundervisning eller har taget uddannelsen certificate 3 in childcare eller som Teaching Assistent.  

Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

Jeg spurgte rektoren til råds om dette spørgsmål og hun mente, at jeg som pædagog godt kunne sammenlignes med deres social worker og teacher aide.

I og med at jeg endnu ikke er helt sikker på, at de egentlig præcis ved hvad det er vores job som pædagog indebærer, vil jeg nu også godt mene at vi kan sammenlignes med andre lignende professioner i Australien. En childcare worker her, er det samme som en pædagog i en vuggestue i Danmark og en kindi teacher arbejder med børn i børnehave alderen. Derudover så kan en pædagog bestemt også sammenlignes med en speciallærer, som har til opgave at lærer børnene i specialklasserne at begå sig i sociale sammenhænge mm. Med dette taget i betragtning, dækker vores uddannelse som pædagog faktisk også rigtig mange forskellige positioner i Australien, ligesom den gør i Danmark.

Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet?

Den Danske pædagogiske profession, er en bred en af slagsen og indebærer rigtig mange forskellige målgrupper: børn, unge, gamle, mennesker med funktionsnedsættelse og mennesker med sociale problemer. I Australien har de ikke en uddannelse, der dækker så bredt som denne, men det virker derimod som om, at de er mere specialiseret i en bestemt målgruppe og dermed er der en klar opdeling af professionerne.

Der findes dog uddannelsen ”Certificate / Associate Diploma” som er en børnehave assistent uddannelse, som tager 2 år. Hvis man derimod vil en tak højere op i hierarkiet findes der uddannelsen ”Diploma of Childcare”, som tager 3 år. Derudover så skal man have en Bachelor grad, som tager 4 år, for at kunne arbejde som ”teacher” i en børnehave hvor børnene er i aldersgruppen fra 3 år. Hvis man derimod arbejder med yngre børn, så er det ikke et krav, at man har en uddannelse.

Jeg mener bestemt også at en uddannet teacher aide hører inden under pædagogfaget, da de kan arbejde med stort set de samme målgrupper som en pædagog kan. Jeg kan dog ikke udtale mig om, hvorvidt deres viden er lige så bred, som en uddannet pædagogs viden er.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? – er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger?

I staten Queensland skal alle skoler følge det samme pensum (curriculum). Derudover så skal lærerne følge en plan ovenfra kaldet ”Unite of work” og herigennem får de så informationer om hvad de skal nå igennem i det kommende år. Derefter er det så op til hver enkel lærer, at beslutte hvilke metoder de vil tage i brug for at lærer børnene de forskellige fag.   

Udover det har hver skole en intern database kaldet ”One School” som går ud på at skabe samarbejde skolerne imellem. I databasen står der personlige oplysninger om hvert enkelt barn, hvem de er, hvordan de klarer sig osv. Derved er det nemt, at hente oplysninger om f.eks. en ny elev, der flytter til skolen, uden at skulle igennem en masse papirarbejde.

Jeg kan personligt godt se det smarte i dette, men jeg mener nu også at det er lidt forkert, da det kan blive meget svært for et barn, at få en ny start på en ny skole, når den nye skole allerede har dannet sig et billede af barnet via oplysninger fra den gamle skole.

Jeg har i min tid på Petrie Terrace State School, oplevet at når jeg har spurgt ind til noget så kan lærerne næsten altid give en forklaring på, hvorfor de gør som de gør og dermed argumentere for det. Jeg spurgte f.eks. ind til hvorfor at de ikke krammede børnene igen, når børnene krammede dem. Hvilket jo ud fra mit professions syn er det mest naturlige at gøre. Svaret derpå lød, at man skulle passe på sig selv, da det er meget nemt at blive misforstået med ens hensigter når man er så tæt på børnene og at det meget ofte er set at folk er blevet mistænkt eller endda sagsøgt. Derfor holder lærerne bevidst en vis fysisk distance til børnene, og dermed er knus og kram forbeholdt børnenes familier og ikke deres lærere. Jeg ville personligt have rigtig svært ved, at skulle opretholde denne professionelle holdning, da jeg mener at det er enormt vigtigt at opbygge tætte relationer voksen og barn imellem for, at lærer barnets stærke og svage sider at kende og dermed kunne interagere hensynsmæssigt med dem derudfra.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?

På Petrie Terrace State School bliver der gjort meget ud af at tilgodese alles behov, både børn og ansatte. Dette ses bl.a. ved at børnene i de yngre klasser, før hver undervisningstime får ca. 15 min. Til at slappe af i. De kan f.eks. vælge at læse/kigge i en bog, eller bare ligge på gulvet med en pude og slappe af. Jeg kan se at det virkelig hjælper mange af børnene til lige at falde ned, efter et hektisk frikvarter med mange børn og meget støj i skolegården. Derudover så kommer det både børnene og lærerene til gode, da begge parter får sig en lille pause og timen efterfølgende er mere rolig.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

I og med at det er en skole og pensummet fra regeringen naturligvis også skal overholdes, så bliver der selvfølgelig lagt stor vægt på det faglige, såsom læsning og skrivning. Men på Petrie Terrace State School bliver der samtidig også lagt stor vægt på at fremme børnenes sociale færdigheder. Det ses bl.a. på den måde deres klasser er organiseret i multialdersgrupper. Dannelse bliver også prioriteret højt på Petrie Terrace State School, hvilket ses på deres slogan/motto ”Knowledge, Citizenship and Self-respect” og i den grad også i det daglige, hvor de bruger mottoet ”Respect for self, Respect for place and Respect for others. Derudover så fokusere de på at arbejde ud fra Howard Gardners teori om de 7 intelligenser, hvilket ses ved at de prøver at tilgodese hver enkelt barns læringsstil, ved at gøre brug af forskellige kreative undervisningsmetoder, som passer til det enkelte barn. Det skal lige nævnes at det selvfølgelig ikke altid er muligt at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkeltes behov, men så vidt det er muligt og i det omfang ressourcerne er til det, bliver der givet differentieret undervisning, som passer til den enkeltes læringsstil. Sidst men ikke mindst, så bliver det prioriteret højt, at de på skolen er med til at give børnene lysten og glæden ved at lærer.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Skolen er en meget åben skole, der tager alle slags børn ind. Det har især gjort stort indtryk på mig, at man vælgere at tage børn med forskellige former for diagnoser, såsom Autisme, Aspergersyndrom og Downsyndrom ind i ”almindelige” klasser. I de fleste af klasserne er der kun et diagnosticeret barn, hvilket jeg ser som et stort problem, da det her ene barn, som jeg ser på det, bliver sat i bås, som den der ikke er ligesom de andre og dermed er i fare for at blive ekskluderet fra fællesskabet. Når det så er sagt, så kan jeg da også godt se nogle få positive aspekter af det. Jeg kan se at det selvfølgelig er godt for de ikke diagnosticeret børn, at se og lærer at ikke alle mennesker er ens og at nogle har brug for ekstra støtte grundet deres handicap. Samtidig kan det også være godt for den diagnosticeret, at se på og lærer af normalt fungerende børn, i modsætning til altid at være sammen med andre handicappede. Derimod så kræver et diagnosticeret barn også bare meget mere tid og ressourcer fra læreren, hvilket tager en masse opmærksomhed væk fra de ikke diagnosticerede børn, som selvfølgelig også har brug for at blive set og hørt i det daglige. Men igen på den anden side set, så er der jo heller ikke nok tid og ressourcer tilgængelige for den diagnosticeret, som denne måske har brug for.

Derudover så har deres brug af konsekvenspædagogik og straf og belønningspædagogik, også gjort stort indtryk på mig. Straf og belønningspædagogikken foregår på den måde at, hvis de har gjort noget godt, såsom at have hjulpet en kammerat så får de et gult kort med hjem hvor der står hvad de har gjort godt og om det var Respect for self, Respect for place eller Respect for others og omvendt, hvis de har gjort noget forkert, så får de et blåt kort med hjem. For at få et blåt kort, skal man dog have gjort noget meget slemt. Specifikt i min klasse year 1-2 er der også et andet system, som er et stykke stof med lommer, hvor hvert barn har en lomme med dets navn på. Hvert barn kan så optjene points ved, at gøre noget godt og så få et grade cart / karakter kort og hvis de så har fået tre grade cards på en dag, får de dermed et klistermærke. Men hvis de derimod gør noget forkert, så får de warning cards som trækker points fra. Børnene virker meget begejstret for dette og hver morgen komme de ivrigt og spørg om de må være den, som tæller point op og ligger klistermærker i lommerne og i løbet af dagen går de da også ofte op og kigger i deres lomme for, at se hvor tæt de er på at fortjene et klistermærke. De her straf og belønnings metoder skal så være med til at opmuntre børnene til at gøre ”det rigtige”. I starten havde jeg det lidt ambivalent med dette, men efterhånden som tiden går, kan jeg faktisk se, at det virker og at de fleste børn vælger at gøre det rigtige. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved om børnene gør det, fordi de ved at det er det rigtige eller de gør det fordi, at de ved at det er det læreren vil have og at de får et klistermærke hvis de gør det. Jeg har det stadig lidt ambivalent med det og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal tænke om det. Det samme gælder for deres brug af konsekvenspædagogik, som oftest for mig at se, bliver brugt ved hjælp af ”trusler” såsom ”Hvis du ikke følger lærens instruktioner, så får du ikke noget frikvarter” eller der bliver uddelt time outs som konsekvens.

Hvordan ser en typisk dag – uge ud?

En typisk dag i year 1 – 2 kunne f.eks. se således ud:

	Onsdag
9:00 – 9:30	Forældre læsning/hjælp
9:30 - 10:00	Year 2, soundwaves / year 1, skrivning
10:00 – 11:00	Matematik
11:00 – 11:45	Lunch / frokost
11:45 - 12:45	Litteratur time
12:45 – 13:30	Litteratur rotation
13:30 – 14:00	Lunch/ frokost
14:00 – 15:00	Fælleslæsning

De fleste børn møder kl. 8:50 og har dermed 10 min. Til f.eks. at færdiggøre lektier eller læse en bog inden at undervisningen starter.

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Year 1 – 2:

Her er det som regel læren, som går foran børnene og viser dem hvad der skal laves. Men det hænder da også, at børnene har indflydelse på hvad der skal laves. Dette er som regel om fredagen i den sidste time, hvor de ofte har fritime.

Prep:

Her forgår det meget ligesom, i year 1 – 2, forskellen er bare at de her har fri leg næsten hver dag. Hvilket man bestemt også kan se at de har brug for, da det at gå i skole og sidde stille og lytte jo er noget helt nyt for børnene, der jo er kommet direkte fra et miljø med rigtig meget fri leg.

Som beskrevet tidligere, så prøver de også så vidt det er muligt, at tilgodese hver enkelt barns læringsstil ved hjælp af forskellige undervisningsmetoder.

Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljøet?

Som nævnt tidligere så bliver der på skolen, lagt stor vægt på dannelse. ”Respect for self, Respect for place, Respect for others”. At alle børns læringsbehov bliver tilgodeset, altså at barnet bliver mødt på dets niveau, er også en af deres læringsværdier. Det er også her at de inddrager metoder fra den Norditalienske pædagogik, Reggio Emilia, som tager udgangspunkt i børns kompetencer, viden og nysgerrighed. Dermed forsøger lærerne også, at gøre deres undervisning så visuel som muligt. Dette ses specielt i Prep klassen, hvor alt er i Børne højde og hvor læreren altid forsøger at visualisere undervisningen. F.eks. da børnene skulle lære om følesanserne, hvor de skulle klippe hårde, bløde og glatte ting ud af magasiner. Derudover så er læren i Prep også altid god til, at introducere et nyt emne, visuelt med f.eks. en bog eller en genstand, hvilket virkelig fanger børnenes opmærksomhed.