Kulturen

F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

 
Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det noget betydning)?

Petrie Terrace State School har et godt ry for at være åben over for alle og tage alle slags elever ind uanset samfundsmæssigplacering, religion, handicap mv. og benyttes derfor af mange forskellige grupper fra forskellige sociale lag. Størstedelen kommer dog fra middelklassen. Det første jeg lagde mærke til, da jeg startede på skolen er at der er en del børn med forskellige behov for ekstra støtte, i form af børn med Autisme, Aspergersyndrom, sproglige vanskeligheder, Downsyndrom mv. hvilket i den grad sætter præg på stedets kultur. Dette har jeg specielt bemærket ved at have set hvor toldmodige børnene er med hinanden, samt lærerne og børnene. Det tager nemlig meget af lærerens tid fra de børn, som ikke har et særligt behov for ekstra støtte, at have et barn eller flere i klassen med f.eks. Autisme. En anden ting som der også præger stedet er at Ca. 25 % af børnene er af anden etnisk herkomst. I Prep hvor jeg arbejder har vi bl.a. børn som stammer fra Thailand, Indien, Malaysia og Polen og i year 1-2 hvor jeg også arbejder, har vi børn fra bl.a. Tyskland, Holland og Kina. Dermed kan man sige at skolen er meget multikulturel. Børnene som har et andet modersmål end Engelsk, bliver tilbudt ekstra engelsk undervisning (English as a second language) et par gange om ugen.

Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)?

Som sagt så er Petrie Terrace State School en meget åben skole, hvor der er plads til alle. Det at der findes mange forskellige nationaliteter og dermed også mange forskellige kulturer bliver bestemt ikke set som noget negativt, tværtimod så bliver der set på det som noget meget positivt og værdifuldt, da børnene på den måde får en bred kulturforståelse.  Børnene har ikke som sådan religion undervisning, men kan få tilbuddet om enten at gå til Kristendom eller Bahai (en slagt opdragelses religion, hvor børnene lærer om gode manere og god opførsel) en gang om ugen. Børnene som er tilmeldt, bliver taget ud af deres normale undervisning for, at gå til disse religionsundervisninger. Det bliver gjort på denne måde fordi, at der er så mange forskellige religioner og skolen dermed gerne vil være med til at respektere dette. Det skal lige siges af der undervises af frivillige og at det dermed ikke koster noget at gå til religion. Skolen virker for mig at se, som om at den er meget neutral, hvad religion angår. Det eneste tidspunkt at religion fremgår tydeligt i et fælles forum er hver fredag til morgensamlingen, hvor der er en lille kristen skole bøn.

Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?

På Petrie Terrace State School bliver der afholdt og fejret en masse højtider og traditioner. I løbet af min praktikperiode på skolen, har jeg været med til en del. Der har været Valentinsdag, Påske, Mors dag og Anzac-day (en dag hvor man mindes faldne soldater fra Australien og New Zealand). På disse mærkedage har jeg lagt mærke til, at lærerne gør meget ud af at få børnene til at lave et produkt. På Valentines dag blev der lavet breve og kort, til påske blev der lavet påskeharekurve og trillet med æg osv. Jeg var specielt fan af mors dag, hvor der selvfølgelig også blev lavet kort og gaver, men udover dette blev der også opsat en mors dag bod, hvor børnene kunne komme og købe flotte gaver til deres mor for få penge. I gaveboden var det forældre og frivillige der ekspederet børnene og gaverne i boden var sponsoreret af forældre. Børnenes penge dertil blev så derefter doneret til en velgørenhedsorganisation.

Anzac-day blev afholdt lidt mere alvorligt. alle klasser på skolen havde lavet en blomsterkrans, som de lagde foran det australske flag som var på halvt. Derefter blev der afholdt en mindehøjtidelighed, hvor der blev sunget den Australske og New Zealandske nationalsang, rektoren holdt tale og der blev afholdt et minuts stilhed.

Udover disse australske traditioner har skolen også deres egne. Jeg har oplevet deres Crazy hair-day, som er en årlig begivenhed. På Crazy hair-day dagen, går det ud på at have det skøreste hår, som titlen jo også siger. Derudover er det også en velgørenheds dag hvor der bliver doneret penge til leuikemi fonden. En af deres andre traditioner er Harmony Day, som er en dag hvor alle har noget orange på eller en nationaldragt og dermed symbolisere, at der er plads til alle uanset religion, race, køn osv.

Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?

På Petrie Terrace State School gøres der meget ud af, at inddrage forældrene i dagligdagen. Der er bl.a. en forældrerepræsentant for hver klasse, som arbejder tæt sammen med læren og videregiver informationer til de andre forældre. Derudover er der også ”forældrehjælpere”, som er de forældre som der har tid og lyst til, at hjælpe til med undervisningen i deres barns klasse om morgenen eller om eftermiddagen. I Prep hvor jeg arbejder kommer der f.eks. forældre og hjælper børnene med at læse om morgenen. I year 1-2 hvor jeg også arbejder, kommer der en gruppe forældre næsten hver morgen og hjælper børnene i små grupper med forskellige former for opgaver og hver mandag kommer der en forælder og udskifter børnenes læsebøger. Foruden dette er der også en del forældre der frivilligt hjælper til og er involveret i forskellige arrangementer, et eksempel på dette kunne være på Mors dag, hvor frivillige forældre stod for at anskaffe gaver og stå og sælge gaverne i gaveboden. Det må derfor siges at de fleste forældre er meget involveret i deres barns/børns skoleliv.

Hver fredag morgen bliver der afholdt Assembley (Morgensamling) og her er alle forældre selvfølgelig velkommen til, at deltage og hører lidt om hvad der har været på programmet i løbet af ugen.

Foruden dette så arbejder rektoren også tæt sammen med forældrerådet (The School Community). Hun skriver bl.a. en besked til dem hver uge og informere dem om skolens nuværende prioriteter.                  

Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner.

Institutionen bærer meget præg af, at størstedelen af de ansatte pt. er kvinder. Der er en rigtig ”kvindekultur”, hvor der bliver snakket rigtig meget, både på godt og ondt. Det virker som om at man går meget op i at ens kollegaer har det godt, hver morgen bliver der sagt ”godmorgen, hvordan har du det?” til en. Jeg kan dog ikke rigtig finde ud af om de virkelig er interesseret i, hvordan man har det eller om det egentlig bare er et (lidt overfladisk) Australsk ordsprog. Selvom at jeg har mine tvivl, så giver det nu alligevel en meget rar atmosfære på stedet. Derudover så fornemmer jeg, at trivsel bliver prioriteret meget højt i og med at, hvis der er et eller andet problem bliver der taget hånd om det med det samme og alle er meget gode til at dele deres tanker og følelser med hinanden. Dette har medført et godt sammenhold mellem de ansatte og sammenholdet kommer bl.a. til udtryk ved fødselsdage, hvor hver medarbejder har en ven som sørger for, at man bliver fejret med sang, kage og hyggelig stemning. Dette kaldes for et” Buddy-system”. Det skal også lige nævnes at det er et rigtigt hyggested, hvor alle er glade for kager og søde sager. Der var bl.a. en måned hvor vi fik kage næsten to gange om ugen. Det var så åbenbart den populære fødselsdagsmåned.

Udover dette, så har alle medarbejdere generelt taget rigtig godt imod os danske studerende og været meget nysgerrige og interesseret i hvad vi kunne byde på.

I forhold til ”børnekulturen”, så er skolen meget kendt for at arbejde med en inkluderende pædagogik, hvilket man bestemt kan se i og med at de tager alle børn ind uanset f.eks. forskellige former for handicaps, fysisk og psykisk. Deres udsagn lyder således: ”Hvert barn bliver anerkendt for dets egen unikhed og læringsbehov”.                

Er der stærk styring fra ledelse.

Ledelsen på Petrie Terrace State School består af rektoren. Hun er en meget vellidt og respekteret dame, som går meget op i at hendes medarbejdere trives og har det godt. Døren ind til hendes kontor er meget sjældent lukket og man kan altid komme ind og få sig en snak eller få nogle gode råd, hvis man har brug for dette. Desuden så er hun meget synlig på skolen og sidder ikke kun inde på hendes kontor. Hun tager ofte nogle af børnene med specielle behov ud af deres klasser og med ind på hendes kontor, hvor de så laver opgaver, spiller spil osv. Dette er ikke altid fordi at de har lavet ballade, men kan også være for at give lærerne en lille pause i ny og næ.    

I sidste ende er det altid rektor, som har det sidste ord. Hun er dog meget lydhør overfor sine medarbejdere og tager også deres syn med i betragtning, når der skal træffes forskellige beslutninger. 

Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

I og med at Petrie Terrace er en skole er der selvfølgelig nogle retningslinjer, som er bestemmende og som derfor skal overholdes. I staten Queensland har man en overordnet lærerplan (curriculum), som alle statsskolerne i Queensland skal følge. Dette diktere hvad børnene skal nå at lære på et skoleår. Det er dog op til den enkelte lærer at beslutte, hvilke metoder denne vil anvende i sin undervisning.

På skolen er det altid forældrene der har det sidste ord. F.eks. så skal børnene have en tilladelse fra deres forældre, hvis at de skal deltage i forskellige arrangementer såsom sportsarrangementer, musikarrangementer mm. Dette ser jeg som en risiko for eksklusion fra det sociale fællesskab, i tilfælde af at nogle børn måske ikke får denne tilladelse. En anden ting er at skolen ikke kan få tildelt ekstra ressourcer til børnene med specielle behov, før at de er blevet diagnosticeret. I og med at det koster penge at få sit barn diagnosticeret og at det ikke er alle forældre der vil kendes ved, at deres barn har brug for ekstra støtte, er der bestemt mange børn som der ikke er blevet det. Dette betyder så at de ikke kan få tildelt ekstra ressourcer og at skolen dermed ikke har tilstrækkelige ressourcer til rådighed.