Menneskesyn/udviklingssyn

G: Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?

Hvilket syn er der på brugerne/børnene- på hvilken måde er det anderledes end i Danmark?

På Petrie Terrace State School er de velkendte for deres brug af inkluderende pædagogik. Dermed er det grundlæggende syn på børnene at de alle er unikke på hver deres måde, hvilket de bliver anerkendt for på forskelligvis. De har alle sammen forskellige baggager med i rygsækken og det bliver der taget hensyn til. Der bliver arbejdet med de kompetencer som børnene hver især har til rådighed.

Et andet syn de har, er lidt det samme, nemlig at alle børn er ligeværdige og skal behandles med respekt. I og med at de på skolen tager alle slags børn ind, hvilket betyder at der er en del børn med forskellige former for fysisk og psykisk handicap, hjælper dette de ”normale børn” til i en tidlig alder, at have forståelse og tolerance for forskelligheder. Derudover så tror de på, at mennesket udvikles i samspil med omverden.

Jeg har fået en opfattelse af at lærerne på skolen har et distanceret forhold til børnene. I og med at det i Australien er meget nemt, at blive anklaget for forskellige former for krænkelser, bruger lærerne ikke som sådan fysisk kontakt. Et eksempel kunne være, at et barn er dybt ulykkeligt over at skulle sige farvel til sine forældre om morgenen og søger derfor trøst hos læreren ved at kramme. Læreren krammer ikke igen men klapper derimod barnet på skulderen. For mig virker dette helt absurd, da jeg jo med en dansk baggrund og en pædagog profession, synes at det selvfølgelig er helt naturligt at yde fysisk omsorg ved at kramme et barn, hvis det er det som det har brug for. Dette vil jeg sige er en af de ting der er kommet mest bag på mig og som nok skiller sig mest ud, i forhold til den danske kultur.         

Tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer?

Jeg vil mene at der tænkes i alle tre ovenstående tankegange. På skolen er det meget tydeligt at se at de ligger stor vægt på sociale kompetencer og på hvilke måder at det er passende, at integrerer med andre mennesker på. Dette ses bl.a. på deres slogan ”Respect for self, respect for place and respect for others” som børnene lærer fra at de går i prep (børnehaveklasse).

Derudover så bliver der også gjort meget for at tilgodese hvert enkelt barns læringsbehov. Der bliver taget højde for, hvad et barn er god til og derefter taget udgangspunkt i dette. F.eks. hvis et barn udviser styrker indenfor det visuelle, så prøver man at gøre dennes undervisning så visuel som muligt.

Sidst men ikke mindst, så bliver støtte af relationer børnene imellem prioriteret højt. Dette ses tydeligt ved at børnene er inddelt i klasser på tværs af deres aldre, f.eks. første og anden klasse sammen. Derudover så forventes det, at de ældre børn opfører sig acceptabelt og dermed er gode rollemodeller overfor de små.      

Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam?

På Petrie Terrace State School ligges der som sagt vægt på, hvad et barn kan og ikke så meget på hvad det ikke kan. Dermed vil jeg ikke mene at dysfunktioner bliver tillagt skyld og skam. I forhold til børnene med diagnoser er man opmærksom på, at det kan være hårdt for forældrene og man støtter dem derfor så vidt det er muligt.

Noget man kan disciplineres ift.

Disciplin bliver vægtet meget højt på skolen og man går meget op i at børnene lærer om menneskelige normer, værdier og regler. Dette gælder alle børn, uanset om de har en diagnose eller ej dvs. at hvis børnene gør noget forkert, er der en konsekvens uanset hvem de er. Formålet med dette er at lærer børnene at dårlige handlinger har konsekvenser og dermed udvikle børnene til fremtidige fornuftige samfundsborgere, som kan kende forskel på hvad der er passende og hvad der er upassende.   

Noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?

På Petrie Terrace State School mener man selvfølgelig at det er vigtigt, at alle børn får den hjælp som de har behov for. Skolen hjælper da også så vidt de kan, men som jeg tidligere har været inde på, så er systemet lidt firkantet. For at skolen skal kunne modtage økonomisk støtte til de børn som har behov for det, skal de være blevet diagnosticeret med en diagnose. Dette gør desværre at ressourcerne på skolen er små og at ikke alle får den hjælp og støtte som de har behov for.